Ventesorg
Det kan føles som en befrielse, at der findes ord for den sorg, der rammer når vi bliver bevidste om at vi PÅ ET TIDSPUNKT kommer til at miste. ”Ventesorg”, hedder denne følelse. Og heldigvis er ventesorg et begreb, der er ved at vinde ind og få sin plads i det danske sprog.
Ventesorg kan ramme alle
Hvordan kan man være trist og sorgfuld, når vi står overfor at en alvorlig diagnose som terminal kræft, alzheimers, ALS bliver stillet. For den syge er her jo endnu, og vi kan stadig have gode stunder. Hvorfor er mit sind så formørket?I vores praksis møder vi mange, der er forvirrede over, hvad det er de føler. Ventesorg er den sorg der kan ramme, mens man venter på at miste. Når vi bliver bevidste om at et tab vil komme på et tidspunkt. Et tidspunkt, der kommer før end vi havde ventet. Som regel er det et af de første steder vi starter i vores samtaler, når vi hos Pårørendepsykologerne møder mennesker, der er pårørende til alvorligt syge. For de fleste mærker den, ventesorgen. Men ikke alle har ord for den. Og når vi ikke har ord for, hvad det er vi føler, eller hvad vi kæmper med, så er det godt nok svært at hjælpe sig selv – eller bede om hjælp. For hvad skal man have hjælp til?
Så derfor er det er vi starter: at slå fast at ventesorg er et fænomen, der kan ramme os alle, når vi ved vi kommer til at miste.
For nogle er ventesorgen meget tydeligt, helt kropslig. For andre er den mere diffus. Og for andre igen er det ikke noget, de oplever. Ventesorg er et fænomen, der er delte meninger om blandt pårørende. Men vores erfaring er, at det giver virkelig god mening som pårørende at forholde sig til det. For når vi får ord for det vi føler, så bliver følelsen til et fænomen udenfor kroppen, som vi kan formidle videre: så kan vi med ord fortælle andre, hvordan vi har det – og HVAD det er, der tynger os.
Videnskabeligt har vi ikke rigtigt tal på, hvor udbredt ventesorg er, men direktør for Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt mener at op mod hver tredje pårørende oplever ventesorg og har brug for hjælp, [2] ja, så er det omfangsrigt!
Og i takt med at behandlingsmulighederne til alvorlig sygdom bliver bedre og bedre, bliver antallet af pårørende flere og flere. Og derfor er der også flere mennesker der lever med ventesorg.
“Ventesorg defineres som foregribende sorg, der refererer til en følelse af sorg, som opstår før et forestående tab. Typisk er det forestående tab en nærtståendes død på grund af sygdom[1]”
Hvordan håndterer man ventesorg
Ligesom sorg oplever mange, at ventesorgen kommer og går. I perioder er den massiv på andre tidspunker kan du måske helt kommer til at glemme at du står overfor at skulle miste. Måske er det rart at glemme, måske er det forbundet med dårlig samvittighed. Begge dele er helt normalt. Men det er vigtigt at slå fast, at det er ok at du glemmer ventesorgen. Faktisk er det følelsesmæssigt nødvendigt at glemme en gang i mellem, særligt som pårørende i sygdomsforløb, der strækker sig over lang tid. Ellers har du simpelthen ikke den følelsesmæssige kapacitet til at udholde ventesorgen. Så når dit sind glemmer, så sig tak for pausen til at samle kræfter, frem for at bebrejde dig selv.
Ligesom sorg, er ventesorg ligeså mangeartet, som der findes mennesker i verdenen. Den udtrykkes og mærkes på måder der er præget af både dine erfaringer i levet, relationen til den, der er syg, mængden af pres du er under og dine omgivelsers forståelse. Med det for øje, har vi alligevel prøvet at give nogle gode råd, til hvordan du kan rumme og håndtere ventesorg.
Ni råd til ventesorg
Lyt til, hvordan du har det – og hvad du egentlig har brug for. Hvis du ikke kan mærke det, så opsøg hjælp til at blive klogere på det.
Forsøg at finde en balance mellem dine egne behov og den syges.
Vær åben om din situation og dine følelser. Brug evt. ordet ”ventesorg” overfor dig selv og andre.
Forsøg at leve så almindeligt som muligt, og hold fast i dit eget liv, når du er borte fra sygdommen.
Hold pauser fra sygdommen.
Giv dig selv lov til at være ked af det og føle ventesorg – og læg mærke til at den kommer og går.
Få sagt og gjort ting, mens tid er. Også selv op det er svært. Det giver mindre skyldfølelse nu og senere. Søg evt hjælp eller brug bogen ”Snak på livet løs” af Stine Buje, en fin bog der rummer inspiration til samtaler om livet før døden
Mød ligestillede, der også kender til ”forbudte” følelser som skam, vrede og bitterhed. Det kunne fx være i en pårørendegruppe.
Opsøg viden og gode råd til pårørende f.eks. gennem en patientforening.
Mere viden om ventesorg
Hvis du vil vide mere om ventesorg, findes der heldigvis efterhånden en del artikler, bøger og andet at give sig i kast med. Særlig vil vi anbefale disse:
Lyt med når pårørendepsykologerne taler om ventesorg i podcasten “Ventesorgpodcast”
Læs fx om ventesorgen hos ung pårørende til kræft i ”Tænkt ikke på mig” af Vilma Sandnes Johansson
Søg på “ventesorg” på en søgemaskine og læs i de mange artikler om pårørendes beretninger, fx denne fine artikel fra alt.dk om ventesorg
Hvis du vil have mere videnskabelig vinkel, kan vi anbefale denne videnskabelig artikel (på engelsk) “Grief, Bereavement, and Coping With Loss” om de forskellige sorgtyper
