Pårørende til personer med demens
Demens er en sygdom, som i særlig grad belaster de pårørende. Stille ser man et menneske man elsker ændres og forsvinde. Det kan opleves ubærligt, at skulle tage stilling til, om man vil kunne tage hånd om sin partner i hjemmet, eller om en plejehjemsplads skal være næste skridt. Det kan føles hjerteskærende, at blive ene bærer af den fælles historie, og man frygter den dag ens elskede ikke længere husker én og alt det, der er vigtigt.
Demens
Samtaler kan hjælpe
Oplevelser som at se sin partner eller forælder forsvinde stille ind i demensen, er psykisk belastende. Opgaverne det efterlader én med kan føles helt uoverskuelige. Pårørendelivet med en demensramt er ensomt. Det er ikke uden grund, at man som pårørende risikerer at udvikle symptomer på stress, angst eller depression, som følge af den psykiske belastning.
Pårørende kan have tendens til at glemme, at eget liv skal leves - selv med sygdommen tæt inde på livet.
Samtaler med en psykolog kan hjælpe dig til finde måder at leve livet på, på trods. Men også til at finde ud af, hvordan du får det bedste ud af den tid, du har tilbage med din kære - og ikke mindst, hvordan du følelsesmæssigt kan holde til det.
Ung
Mor eller far med demens?
Hos pårørendepsykologerne taler vi ofte med unge pårørende til forældre med tidlige demensformer. Mange unge pårørende føler sig alene, når de ser sig om blandt andre pårørende og hos jævnaldrende. Måske kender du til følelsen af, at de andre pårørende du møder er langt ældre og et andet sted i livet end dig. Måske kender du til at størstedelen af dine venner ikke helt til fulde forstår den situation du står i som pårørende og slet ikke begriber graden af belastning. I så fald er du ikke alene.
Det er ligeledes vanskeligt, hvis man er søn eller datter til en demensramt, hvor man pludselig mærker, at de hidtil kendte roller er blevet ombyttet. Du skal nu tage beslutninger på din forælders vegne - dette kan være meget grænseoverskridende.
“Du skal nu tage beslutninger på din forælders vegne - dette kan være meget grænseoverskridende.
Viden
Lidt om demensformer
Der findes forskellige demensformer, hvilket kan have stor betydning for oplevelsen af at være pårørende. Herunder har vi skrevet lidt om de mest almindelige demensformer. Uanset hvilken type demens din nære er ramt af, kan vi hjælpe dig hos Pårørendepsykologerne.
-
Alzheimers demens rammer over halvdelen af alle, der diagnosticeres med demens. Pårørende vil særligt mærke forandringer hos sin kære i form af, at det kan være vanskeligt at finde vej, at hukommelsen påvirkes således, at den ramte virker mere glemsom, at den ramte kan have vanskeligt ved at finde ordene, særligt navneord og sidenhen ses mere udtalte sproglige vanskeligheder. Pårørende kan endvidere opleve, at det bliver vanskeligt for den ramte at forstå komplekse sanseindtryk, hvilket udtrykkes ved, at man ikke ved, hvad genstande skal bruges til, samt at de kan have vanskeligt ved at genkende ansigter.
Pårørende vil opleve, at den ramtes personlighed er relativt intakt, og at gode relationer kan opretholdes langt hen i sygdomsforløbet.
-
Frontotemporal demens er en sjælden demenssygdom, som rammer omkring 3-5% af alle der diagnosticeres med demens. Denne type har ofte store konsekvenser for pårørende i den forstand, at mange der rammes, får så store personlighedsforandringer, at det opleves, som om de er blevet en fremmed person.
Hos de personer som især rammes af forstyrrelser i adfærd og personlighed, oplever de pårørende særligt, at den ramte mister tidligere interesser, mister relationer samt at de har svært ved at sætte sig i andres sted. Det kan opleves som om, de er ligeglade med deres nære pårørende.
Derudover oplever pårørende typisk, at den ramte har svært ved at koncentrere sig, har vanskeligheder med at overskue og planlægge, er præget af impulsstyret adfærd uden filter, og har tvangsprægede handlinger. Det er ikke uden grund, at pårørende (og plejepersonale) har svært ved at håndtere personer ramt af denne form for demens.
-
Omkring 25% får diagnosen vaskulær demens. Demenstypen opstår efter mange små hjerneskader grundet blodpropper eller småblødninger, forskellige steder i hjernens blodforsyningsområder. Alt efter hvor patienten rammes vil den pårørende typisk se symptomer så som sprog-, føle- og synsforstyrrelser, kraftnedsættelse i kroppen, hukommelsesproblemer, et langsommere forarbejdningstempo, koncentrationsbesvær, nedsat initiativ, svigtende dømmekraft og overblik, samt at den ramte kan have vanskeligheder med at regulere sine følelsesudtryk, fx gråd eller latter. Ligeledes er det almindeligt med depression.
-
Levy Body demens er en neurodegenerativ demenssygdom der kan være vanskelig at adskille fra Alzheimers sygdom og Parkinson sygdom, da der kan være lignende symptomer så som bevægeforstyrrelser. Desuden ses synshallucinationer og vekslende opmærksomhed ofte ved Levy Body demens, der udvikles langsomt og gradvist med ændring i opmærksomhed eller bevidsthed. Der ses ofte søvnforstyrrelser som REM sleep behavior disorder (RBD) som kan udtrykkes ved livagtige mareridt og motorisk uro og udadreageren under søvnen så som at slå fra sig, spjæt eller spark.
Læs mere om andre demensformer på Videnscenter For Demens
Bestil tid
Bestil tid til samtale hos Mia eller Zarah
Både Zarah og Mia har erfaring med pårørende til demensramte. Hvis du er i tvivl om hvem du skal bestille tid hos, er du altid velkommen til ringe eller skrive til os på kontakt@forslinghost.dk for at bestille tid.
-
Mia Marker Forsling | cand.psych.aut
Mia er uddannet klinisk psykolog med speciale i neuropsykologi og kan hjælpe dig hvis du er pårørende til et menneske ramt af Alzheimers/ demens, ALS, hjerneskade, Parkinsons og kræft eller hvis du er efterladt.
-
Zarah Vedel Høst | cand.psych.aut
Zarah er uddannet klinisk psykolog med speciale i socialpsykologi og kan hjælpe dig, hvis du er pårørende til personer med psykiske lidelser, spiseforstyrrelser, kræft, misbrug, demens/Alzheimers, hvis du er efterladt eller hvis du er “voksent barn” af en dysfunktionel familie.