Særligt for efterladte
At miste en person, der står dig nær, er en smertefuld oplevelse, der kan påvirke din følelsesmæssige og mentale velvære dybt. I en tid med sorg og tab er det normalt at føle sig overvældet. At føle sorg er ikke en sygdom – det er en naturlig proces. Men du kan have gavn af psykologsamtaler, hvis du har behov for støtte til, hvordan du bevarer balancen mellem at være i sorg og fortsat se fremad.
Du må også gerne bede om hjælp
Om dig
Måderne at føle og udtrykke sorg på er lige så mange, som der findes mennesker. Med der vores erfaring, at sorg kan give psykiske og sociale udfordringer, som kan være vanskelige at håndtere. Vi har listet nogle eksempler på oplevelser, der peger på, at det kan være nødvendigt at søge hjælp til den sorg du oplever.
Du har besvær ved at opretholde en normal hverdag
Du føler et ulideligt og vedvarende savn efter den du har mistet
Du forsøger at undgå sorgens følelser, fx med praktiske gøremål
Du isolerer dig eller har trukket sig fra sociale sammenhænge
Du oplever påtrængende minder eller forestillinger om dødsfaldet
Du har vedvarende grublerier omkring tabet
Du fastholder den afdødes nærvær i overdreven grad
Du har en tilbagevendende følelse af meningsløshed
Du oplever tanker om, hvorvidt livet er værd at leve
Hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af disse eksempler på sorgreaktioner, vil du sandsynligvis have gavn af terapi.
Terapi
Både Zarah & Mia kan hjælpe dig
Både Zarah & Mia har bred erfaring med at hjælpe mennesker i sorg. Du er velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du er i tvivl om hvem du skal vælge.
-
Mia Forsling | Cand.psych.aut
Mia er uddannet klinisk psykolog med speciale i neuropsykologi og kan hjælpe dig hvis du er pårørende til et menneske ramt af Alzheimers/ demens, ALS, hjerneskade, Parkinsons og kræft eller hvis du er efterladt.
-
Zarah Vedel Høst | Cand.psych.aut
Zarah kan hjælpe dig, hvis du er pårørende til personer med psykiske lidelser, spiseforstyrrelser, kræft, misbrug, demens/Alzheimers, hvis du er efterladt eller hvis du er “voksent barn” af en dysfunktionel familie.
Viden
Lidt om kompliceret sorg
I terapeutiske sammenhænge skelnes mellem sorg og kompliceret sorg, som er en vedvarende sorgreaktion. Uanset hvilket tab du har lidt, kan du opleve behov for støtte. Men oplever du vedvarende sorg, som ikke aftager i intensitet over tid, er terapeutisk behandling nødvendig.
-
Størstedelen af efterladte (ca. 80%) oplever et naturligt og helende sorgforløb. I et naturligt og helende sorgforløb udvikler sorgen sig over tid, og munder ud i, at man accepterer tabet og tabet vil integreres i de efterladtes liv. Sorgreaktionerne kan være stærke i den akutte tid omkring dødsfaldet, men aftager som regel med tiden. Man formår at acceptere, forstå, og tilpasse sig tabet. Sorgen forsvinder ikke helt, men man lærer at leve med den.
-
I komplicerede sorgforløb, aftager sorgreaktioner ikke, men forbliver intense og invaliderende. Den efterladte fastlåses i sorgen. Det sker for ca. 10 – 20% af voksne efterladte. I nogle tilfælde udvikles symptomer på depression, PTSD, angst lidelser, fysiske lidelser og/eller forlænget sorglidelse, som kan vare ved i årevis. Det kalder man komplicerede sorgreaktioner.
Læs mere om sorg på Det Nationale Sorgcenter
Vores tilgang
Compassionsfokuseret terapi
I vores samtaler om sorg, vil fokus altid være at finde frem til måder, hvorpå du kan leve med sorgen på en måde der er mere tilfredsstillende for dig.
Vores priser
Vores priser
Det muligt at få tilskud via Sygeforsikringen Danmark til dine samtaler. Nogle sundhedsforsikringer dækker også psykologsamtale, tal med dit forsikringsselskab om, hvorvidt du er dækket.