Par- og familieterapi

Mange pårørende oplever at enten parforholdet eller hele familien udfordres af når sygdom rammer en eller flere parter. Få hjælp til at navigere og ændre de udfordrende dynamikker. Ved at tage udgangspunkt i jeres specifikke situation tilpasser vi vores terapeutiske tilgang for at imødekomme jeres unikke behov og hjælpe jer med håndtere udfordringerne.

Tilbud

Parterapi

Når vores base ikke længere lader os op – sådan kan det føles, når parforholdet bliver belastet – enten af at den ene part bliver ramt af sygdom, den ene part bliver pårørende – eller begge dele på samme tid. Desværre ser vi ofte par, hvor forholdet bliver belastet af at den ene part bliver pårørende til et menneske uden for parforholdet, men at belastningen er så stor, at det påvirker alle parter. Eller at parforholdets balance bliver skævvredet efter sygdom har ramt den ene part.

Parterapi hjælper jer til at finde et fælles sprog for de udfordringer I står i, men også til få en bedre forståelse for, hvad der forgår hos hinaden. For når vi forstår, bliver det lettere at holde af. 

Hvis I ønsker at bestille en tid til parterapi, så tag kontakt til os – det er ikke muligt at bestille tid online.

Tilbud

Familieterapi

Når et menneske rammes af en sygdom, rammes ikke kun den enkelte person – hele familien rammes. Som pårørende er du måske ikke ramt som den syge – men du er sekundært ramt! Derfor kan det være nødvendigt at få hjælp til at finde vej i de nye dynamikker, og måske ændrede roller, der er opstået i familien. 

Hos Pårørendepsykologerne har vi specialiseret os i at hjælpe familier ramt af hjerneskade ved familieterapi. I samtalerne deltager vi altid to psykologer: en neuropsykolog og en klinisk psykolog, for at sikre den bedste hjælp og at alle parters behov varetages så godt som muligt.

Hvis I ønsker at bestille en tid til familieterapi, så tag kontakt til os – det er ikke muligt at bestille tid online.

Vores tilgang

Compassionsfokuseret terapi

Vores terapeutiske tilgang er rodfæstet i compassionfokuseret psykologi. Vi tror på, at medfølelse er nøglen til forandring og heling, især når det kommer til pårørendes unikke udfordringer.

Vores priser

Vores priser

Det muligt at få tilskud via Sygeforsikringen Danmark til dine samtaler. Nogle sundhedsforsikringer dækker også psykologsamtale, tal med dit forsikringsselskab om, hvorvidt du er dækket.

Private aftener for pårørende

Formidling

Nogle pårørende oplever så store forandringer i deres liv, at de kan have vanskeligt ved at videreformidle det til omverdenen. Disse ændringer kan være svære helt at begribe selv og endnu sværere at meddele til omgangskredsen. Fx i forbindelse med hjerneskader, der forårsager personligheds- og adfærdsændringer, kan det være svært at finde ordene til at forklare. Desværre oplever mange pårørende at venner, bekendte og familiemedlemmer langsomt glider væk, som følge af de store forandringer, hvilket ofte leder til ensomhed og isolation hos den ramte og nærmeste pårørende.

Derfor tager vi gerne ud i private hjem og fortæller og underviser om de forandringer, der kan opstå som følge af en voldsom livsændring, og hvilke begrænsninger der er kommet. Og særligt, hvordan netværket kan støtte op om den pårørende og ramte.

Et sådan arrangement vil altid blive koordineret i tæt samarbejde med nærmeste pårørende og prisen aftales ud fra arrangementets varighed og kørsel.

Du er velkommen til at kontakte os for at se hvordan vi bedst kan hjælpe dig

Mia & Zarah