Anmeldelse af “enketanker”

”Enketanker” af Marie Lenstrup udkom i september 2024, og Pårørendepsykologerne har fået fornøjelsen af at læse den. I ”Enketanker” deler Marie Lenstrup følelser, erfaringer, oplevelser omkring at være tæt på døden og tiden efter fra den efterladte ægtefælles perspektiv. I dette tilfælde Maries egen erfaring først som pårørende og derefter efterladt.
Bogen er opbygget af korte, intense tekster om at blive, og at være, enke. Hvert afsnit indledes med et haiku-digt, en japansk poesistil med små, korte digte, i stram form, der kan rumme stor visdom. Efter haikudigtet følger en overskuelig, velskrevet tekst, der beskriver situationen, som digtet omhandler. Ikke få af siderne har en snert af sort humor eller skæbnens velskrevne ironi.

 
Jeg spiser min mad
Af gryden, for hvem ser om
Bordet er dækket?
— Enketanker
 
 

”Enketanker” giver med rå ærlighed et ægte billede af sorgen og alle de virkelige følelser, der findes på enkelivets vrangside. Med mod deler Marie Lenstrup deler sin hårdt erfarede visdom. I en intens fortælleform, skærer ”Enketanker” helt ind til benet af følelseslivet forbundet med at blive og leve som efterladt til en syg partner. Værket afspejler på fineste vis den vanvittige palette af følelser vi mennesker gennemlever, når to bliver til én. ”Enketanker” giver en unik indsigt i den efterladtes følelsesliv og bogen har vores varmeste anbefaling til dem, der i sorgen kan bruge trøst og genkendelse, der er ærlig og ægte.

Sådan citeres Pårørendepsykologerne på bogens bagside – en lille anprisning vi lavede af bogen efter at have læst den.

 
Jeg spiser min mad
Af gryden, for hvem ser om
Bordet er dækket?
— Enketanker
 

Det er tydeligt, at Marie Lenstrup har skrevet før, da bogen ud over sit velskrevne indhold, også bidrager til summen af pårørende-litteratur, der allerede findes, med en lyrisk og velskrevet bog… Og dem har brug for flere af.

Vi ønsker for Marie Lenstrup at Enketanker kommer ud at leve.

 
Næste
Næste

Er du hjemmeboende og mellem 13 og 24 år, og har en forælder eller søskende med alvorlig sygdom?