Når julehjerte rimer på julesmerte
Som voksent barn af et hjem med misbrugsproblematikker, ureguleret psykisk sygdom eller andre dysfunktionelle familiedynamikker, er julen ofte en bittersød, blandet fornøjelse.
Snart skriver vi december, og landet dækkes af plingende glad julemusik, glitrende julehjerter og forventninger om hyggesamvær og julestemning i nær alle tænkelige sammenhænge. For mange er julen er sød tid, som gør det nemmere at komme igennem en mørk og grå vinter. Men ikke for alle.
For nogle henleder de tilbagevendende julerier tanker på utallige decembermåneder tilbragt i familiens dysfunktionelle skød. En tid, hvor skoler og institutioner er lukkede og man føler, at man ikke kan trænge sig på i vennernes hjem – for julen er familiernes tid. En tid, hvor man er tvunget til at være med sin familie… Og hvis juletiden i ens opvækst har båret præg af, at ens familie på den ene eller den anden måde har været dysfunktionel, så er juleminderne ikke gode, og jule”hyggen” er hverken noget man har lyst til at blive mindet om eller gentage.
Og når det har været sådan, hver eneste jul man husker, så er juletiden snarere forbundet med skænderier, anspændt stemning, bekymring, angst og skuffelse end med juleknas og hygge. Julen bliver derfor for mange voksne børn af dysfunktionelle hjem en tid, der blot skal overstås.
Skænderier, anspændt stemning, bekymring, angst og skuffelse
Men hvis det man husker er, at mor havde drukket den første flaske rødvin mens hun (måske) lavede julemad, og var beruset og ubehagelig hele aftenen. Eller at far var manisk, indlagt på psykiatrisk afdeling og ingen talte om at han manglede… Og hvis der ikke var andre voksne i familien, der havde ressourcer eller kompetencer til at skabe en tryg og stille stund, så er det hverken hyggeligt eller rart at være i familiens skød og julehygge. Og når det har været sådan, hver eneste jul man husker, så er juletiden snarere forbundet med skænderier, anspændt stemning, bekymring, angst og skuffelse end med juleknas og hygge. Julen bliver derfor for mange voksne børn af dysfunktionelle hjem en tid, der blot skal overstås.
Allerede i november når de første nisser sniger sig ind på butikkernes hylder melder tanken sig på banen: Hvordan kommer jeg gennem julen i år? For med julen følger minderne og sorgen, selv om det er mange år siden. En sorg, man måske slet ikke har mærket så stærkt i det år der er gået, og man lige troede at ”nu går det da meget godt”. Så kommer sorgen og lægger sig over én, som en kappe, igen. Denne tilbagevendende sorg kaldes for ”gensorg”: Når sorgen rammer med tiltaget styrke, forsaget af fx højtider og mærkedage. Og så kan det være du tænker: ”jamen, der er jo ikke nogen der er døde, så hvorfor tale om sorg?”. Det skal vi, fordi vi mærker sorg i mange andre henseender også. Sorg handler både om det vi har mistet, men også om det vi inderligt ønsker os, men aldrig fik. Som for eksempel en tryg barndom, hvor julen var forbundet med spænding – på den gode, forventningsfulde måde.
Uanset hvor du er henne, hvor lidt eller hvor meget du elsker julen, så ønsker vi at du skal vide, at det er okay. Det er okay ikke at have lyst til at fejre julen, så længe det er sådan du har det bedst. Der er okay ikke at være okay i julemåneden…
Måske hører du til en af dem, der hader julen. En af dem, der foretrækker at rejse væk eller melde dig som frivillig på en varmestue, fordi julen er for smertefuld og for pinefuld at forsøge at fejre. Hvis den familie der er at dele julen med simpelthen er for kompliceret, så oplever du nok også, at være én af dem, der ikke bryder sig om julen, og det går mange gerne lidt stille med dørene med. For man risikerer at ødelægge den gode julestemning ved ikke stemme i koret af dem, der oplever at julen er alle hjerternes fest.
For nogle bliver det bedre, når de selv får børn. Når man selv får lov til at skabe en ramme om sin egen familie. For andre går det aldrig over og julen vil altid have en bitter-sød smag. Uanset hvor du er henne, hvor lidt eller hvor meget du elsker julen, så ønsker vi at du skal vide, at det er okay. Det er okay ikke at have lyst til at fejre julen, så længe det er sådan du har det bedst. Der er okay ikke at være okay i julemåneden. For man kan så hurtigt komme til at føle sig forkert. Føle sig som det rådne æble i kurven til julearrangementet på arbejdet. Måske det føles sådan lige nu – men du skal vide, at du ikke er alene.
Vi ønsker dig og dine så nænsom december som det nu er muligt.
Kærligst Mia og Zarah
Om Pårørendepsykologerne
Pårørendepsykologerne består af psykologerne Mia Forsling og Zarah Høst, der hver især har hjertet for særligt at arbejde med pårørende og de udfordringer livet bringer dig som sekundært ramt. Hos Pårørendepsykologerne arbejder vi med de tanker og problemstillinger som fylder særligt meget hos pårørende og efterladte. Vi skaber frirum, hvor der er fokus på at styrke dig i at leve livet godt – på trods af dine udfordrende livsvilkår.
Læs videre på Pårørendepsykologernes blog
