Sådan genkender du kompliceret sorg

I forlængelse af vores facebook indslag med artiklen om kompliceret sorg, kommer her et kort indlæg om kompliceret sorg, og hvordan det adskiller sig fra normal sorg.

Man kan sørge så meget, at man bliver syg af det. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) arbejder i øjeblikket på at finpudse en ny diagnose, som forventes at være med i det næste katalog over diagnoser. Den nye diagnose dækker over sorg, der i tid og omfang er så voldsom, at det er invaliderende for den ramte.

I en artikel bragt i Politiken d. 12/3 2016 forklarer sorgforsker Mai-Britt Guldin, hvilket signaler man skal holde øje med, hvis man selv eller en af ens nærmeste er ramte af sorg.

Spørg dig selv om følgende:

  • Får jeg sovet og spist, kan jeg tage mig af mine børn og gå på arbejde?

  • Er jeg i gang med at få hverdagen op at køre igen efter tabet?

  • Er sorgen og de følelsesmæssige reaktioner langsomt ved at aftage?

  • Er tankerne om dødsfaldet, og savnet af den der er død, ved at træde i baggrunden?

  • Kan jeg begynde at glæde mig over livet igen og finde mening i interesser og relationer?*

Kompliceret sorg fejldiagnosticeres ofte som depression. Men når pårørende og efterladte oplever symptomer på almindelig sorg så som savn, længsel, angst eller søvnbesvær ud over 6 måneders varighed, uden at sorgen er aftagende i intensitet, taler man om, at sorgen har udviklet sig til en egentlig lidelse, som bedst behandles ved samtaleterapi.

Det er dog vigtigt at huske, at langt de fleste, der mister, gennemgår en normal sorgproces og ofte ikke har brug for behandling.

Det er normalt at få det skidt efter tabet af en nærtstående. Men hvis du over længere tid ikke oplever, at du får det bedre, bør du opsøge hjælp.

Er du i tvivl om du vil have gavn af samtaleterapi?

Hos Pårørendepsykologerne møder vi personer, der gennemgår både normal og kompliceret sorgproces – også mange år efter et vanskeligt tab – som vi hjælper godt videre i livet med savnet af en elsket. Det er vigtigt for os at hjælpe sorgramte bedst på vej. Så vær velkommen til at ringe på tlf. 31706162, hvis du har behov for afklarende viden i din situation.

 

*Kilde: Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.


 

Om Pårørendepsykologerne

Pårørendepsykologerne består af psykologerne Mia Forsling og Zarah Høst, der hver især har hjertet for særligt at arbejde med pårørende og de udfordringer livet bringer dig som sekundært ramt.

 
 
Forrige
Forrige

At ønske en elsket døden, frem for livet

Næste
Næste

God dokumentar om hjerneskade – og mulighed for at dele dine oplevelser