Boganmeldelse: Hjerteminder — Når Børn savner.

Boganmeldelse: Vi har fået bogen ”hjerteminder – lær dit barn at dyrke kærligheden” af forfatteren Gitte Winter Graugaard, efter vi havde et varmt møde her i vores klinik i februar. Gitte har skrevet flere fine meditationsbøger til børn, og dette er sidste skud på stammen. Bogen er skrevet som en håndsrækning til børn der savner, hvor de via guidet visualisering og meditation kan lære at tappe ind i kærligheden de bærer i deres hjerte, til den de savner. Vi finder, at der er noget så fint i at lære de små, at tør vi mindes, tør vi være i savnet og sorgen, finder og mærker vi også kærligheden til dem vi ikke kan være sammen med.

Hjerteminder. Anmeldelse. Gitte Winther Graugaard.

En bog skrevet med hjertet til børn

Bogen er en højtlæsningsbog for børn (men også til deres voksne, vil vi mene) som, gennem meditation hjælper dem til at finde det forfatteren kalder deres ”hjerteminder”. Bogen indledes med introduktion til den voksne og efterfølges af meditationen, som skal læses op for barnet.

”Hjerteminder” er tydeligvis også skrevet med hjertet – det er en bog med meget hjertevarme og et blomstrende og rigt kærlighedssprog. Der er ud over bogens hovedformål fine inspirationer til, hvordan vi kan sætte ord på kærligheden mellem mennesker. Hvis man ud af en familie, hvor kærlighed ikke altid udtrykkes med ord, men med handlinger og kærtegn, kan det dog være, at man selv og ens barn skal finde balancen i de mange kærlige ord, så bogen budskab ikke bliver for fremmed ift. til det sprog, der bruges i hjemmet til daglig.

Vær opmærksom på, om du selv er klar til hjerteminder

Vi ser at hjerteminder kan bruges i mange sammenhænge – hvis man har familie, der er stor fysisk afstand til, i skilsmissesituationen, hvor barnet savner den anden forælder, en skoleven der flytter, når nogen bliver alvorligt syge eller når nogen er gået bort. Sorg og savn kommer i mange størrelser og former. Her har denne lille, let læste, bog så meget at byde på, til at hjælpe både børn og voksne i følelsesmæssigt svære situationer.

Vi ser, hvordan ”Hjerteminder” er en fin og kærkomment frisk blomst i buketten af tilgange og værktøjer vi kan tage i brug, når børn har ondt i livet.

 
 

“Vi mener, at det er vigtigt som oplæser af bogen, først at have skabt sig en oplevelse af, hvordan man selv vil reagere på at læse bogen, og ikke mindst at læse den højt”

 
 
Vi mener, at det er vigtigt som oplæser af bogen, først at have skabt sig en oplevelse af, hvordan man selv vil reagere på at læse bogen, og ikke mindst at læse den højt
— Pårørendepsykologerne
 

Vi mener, at det er vigtigt som oplæser af bogen, først at have skabt sig en oplevelse af, hvordan man selv vil reagere på at læse bogen, og ikke mindst at læse den højt. Hvis der fx er tale om et tab, der også er følelsesmæssigt svært for dig som forælder, er det vigtigt at overveje om du kan rumme at træde ind i sorgen og kærligheden sammen med dit barn, og samtale om den følelsesmæssige oplevelse efter meditationen. Selvsagt, er det af stor betydning, at børn får lov til at se at voksne har følelser, at vi kan spejle deres sorg og savn, men ikke på en måde, så de oplever at skulle rumme vores sorg.

Hvis du også er meget berørt at barnets tab vil vi anbefale, at du læser HELE bogen højt for dig selv, inden den læses for barnet. For hvis du mærker, at du selv bliver ramt i din sorg, er det vigtigt at dit barn ikke får oplevelsen af, at det skal trøste dig og tage ansvar for dine følelser i stedet for sine egne.

Er du selv ved at finde din vej i en svær sorg, kan ”Hjerteminder” måske hjælpe dit barn til at finde den kærlige kontakt i sit hjerte, ved at en anden voksen, som barnet er tryg ved, læser bogen og laver meditationen, indtil du selv er klar.

Vi giver ”hjerteminder” vores varmeste anbefalinger og er af den overbevisning at bogen kan have stor betydning for børns oplevelse af at føle sig forbundet til én de savner.

Tak for meget konkret, men kærlig vis at bredne perspektivet på, hvordan vi kan finde måder hjælpe børn i at finde deres vej i sorgen.

 

 

Om Pårørendepsykologerne

Pårørendepsykologerne består af psykologerne Mia Forsling og Zarah Høst, der hver især har hjertet for særligt at arbejde med pårørende og de udfordringer livet bringer dig som sekundært ramt.

 
 

Læs videre på Pårørendepsykologernes blog

Forrige
Forrige

Ventesorg

Næste
Næste

Yoga der balancerer nervesystemet