Demens er en sygdom, som særligt rammer de pårørende.
Stille ser man et menneske man elsker forsvinde, og det kan opleves ubærligt, at skulle tage stilling til, om man vil kunne tage hånd om sin ægtefælle i hjemmet, eller om en plejehjemsplads skal være næste skridt. Det kan føles hjerteskærende, at blive ene bærer af den fælles historie, og man frygter den dag ens elskede ikke husker én og alt der, der er vigtigt længere.
Det handler om at kunne blive pårørende på en langtidsholdbar måde
Oplevelse som at se sin partner eller forælder forsvinde stille ind i demensen, er psykisk belastende, og opgaverne det efterlader én kan føles helt uoverskuelige. Det er ikke uden grund, at man som pårørende er i risiko for at udvikle symptomer på stress, angst eller nedsænket stemningsleje, som følge af den psykiske belastning.
Pårørende kan have tendens til at glemme, at eget liv skal leves selv med sygdommen tæt inde på livet.
Samtaler med en psykolog kan hjælpe dig til finde ud af at leve livet på trods, og til at finde ud af, hvordan du får det bedste ud af den tid, du har tilbage med din kære -og ikke mindst, hvordan du følelsesmæssigt kan holde til det.
Både Mia og Zarah kan hjælpe dig, hvis du er pårørende til demens.
Ung pårørende
Hos pårørendepsykologerne taler vi med mange unge pårørende til forældre med tidlige demensformer. Mange unge pårørende føler sig alene, når de ser sig om blandt andre pårørende og hos sine jævnaldrende. Måske du kender til følelsen af, at de andre pårørende du møder er langt ældre og et andet sted i livet end dig. Måske du kender til at størstedelen af dine venner ikke helt til fulde forstår den situation du står i som pårørende og slet ikke begriber graden af belastning. I så fald er du ikke alene.
Det er ligeledes vanskeligt, hvis man er søn eller datter til en demensramt, hvor man pludselig mærker, at de hidtil kendte roller er blevet ombyttet. Du skal nu tage beslutninger på vegne af din forælder, og dette kan opleves meget grænseoverskridende.
Derfor har Vi hos Pårørendepsykologerne oprettet et gruppeforløb for unge pårørende, for at afhjælpe følelsen af, at stå alene i en lang, svær tid. Du kan læse mere om gruppeforløbet her. Men du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker individuelle samtaler.
Du er ikke alene om at føle dig alene!
Lidt om demensformer
Der findes forskellige demensformer, hvilket kan have stor betydning for oplevelsen af at være pårørende. Herunder har vi skrevet lidt om de mest almindelige demensformer. Uanset hvilken type demens din nære er ramt af, kan vi hjælpe dig hos Pårørendepsykologerne.
Alzheimers demens
Alzheimers demens rammer over halvdelen af alle, der diagnosticeres med demens. Pårørende vil særligt mærke forandringer hos sin kære i form af, at det kan være vanskeligt at finde vej, at hukommelsen påvirkes således, at den ramte virker mere glemsom, at den ramte kan have vanskeligt ved at finde ordene, særligt navneord og sidenhen ses mere udtalte sproglige vanskeligheder. Pårørende kan endvidere opleve, at det bliver vanskeligt for den ramte at forstå komplekse sanseindtryk, hvilket udtrykkes ved, at man ikke ved, hvad ting skal bruges til, samt at de kan have vanskeligt ved at genkende ansigter.
Pårørende vil opleve, at den ramtes personlighed er relativt intakt, og at gode relationer kan opretholdes langt hen i sygdomsforløbet.
Frontotemporal demens
Frontotemporal demens er en sjælden demenssygdom, som rammer omkring 3-5% af alle der diagnosticeres med demens. Denne type har ofte store konsekvenser for pårørende i den forstand, at mange der rammes, får så store personlighedsforandringer, at det opleves, som om de er blevet en fremmed person. Hos de personer som især rammes af forstyrrelser i adfærd og personlighed, oplever de pårørende særligt, at den ramte mister interesse for ting, mister relationer, de har svært ved at sætte sig i andres sted. Det kan opleves som om, de er ligeglade med deres nære pårørende. Derudover oplever pårørende typisk, at den ramte har svært ved at koncentrere sig, har vanskeligheder med at overskue og planlægge, er præget af impulsstyret adfærd uden filter, og har tvangsprægede handlinger. Det er ikke uden grund, at pårørende (og plejepersonale) har svært ved at håndtere personer ramt af denne form for demens.
Vaskulær demens
Omkring 25% får typen vaskulær demens efter mange små hjerneskader grundet iltmangel eller småblødninger, som kan opstå forskellige steder i hjernen. Pårørende vil typisk opleve symptomer hos den ramte, så som sprog-, føle- og synsforstyrrelser, kraftnedsættelse i kroppen, hukommelsesproblemer, et langsommere forarbejdningstempo, koncentrationsbesvær, nedsat initiativ, svigtende dømmekraft og overblik, samt at den ramte kan have vanskeligheder med at regulere sine følelsesudtryk, fx gråd. Ligeledes er det almindeligt med depression.
Læs mere om andre demensformer på Videnscenter For Demens