Måderne at føle og udtrykke sorg på er lige så mange, som der findes mennesker. Med der vores erfaring, at sorg kan give psykiske og sociale udfordringer, som kan være vanskelige at håndtere. Vi har listet nogle eksempler på oplevelser, der peger på, at det kan være nødvendigt at søge hjælp til den sorg du oplever
Samtaler kan være hjælpsomme hvis du oplever…

Du har besvær ved at opretholde en normal hverdag
Du føler et ulideligt og vedvarende savn efter den du har mistet
Du forsøger at undgå sorgens følelser, fx med praktiske gøremål
Du isolerer dig eller har trukket sig fra sociale sammenhænge
Du oplever påtrængende minder eller forestillinger om dødsfaldet
Du har vedvarende grublerier omkring tabet
Du fastholder den afdødes nærvær i overdreven grad
Du har en tilbagevendende følelse af meningsløshed
Du oplever tanker om, hvorvidt livet er værd at leve
Hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af disse eksempler på sorgreaktioner, vil du sandsynligvis have gavn af terapi.
I vores samtaler om sorg, vil fokus altid være at finde frem til måder, hvorpå du kan leve med sorgen på en måde der er mere tilfredsstillende for dig.
Kompliceret sorg
I terapeutiske sammenhænge skelnes mellem sorg og kompliceret sorg, som er en vedvarende sorgreaktion. Uanset hvilket tab du har lidt, kan du opleve behov for støtte. Men oplever du vedvarende sorg, som ikke aftager i intensitet over tid, er terapeutisk behandling nødvendig.
Vi har på vores blog skrevet om, hvordan du kan genkende kompliceret sorg. Det kan du læse her.