Der stilles store krav til pårørende til psykisk lidende, da man ofte skal fungere som støtte til ens kære i behandlingssystemet, samtidig med at man skal kunne finde rundt i egne tanker og følelser. For mange er ens eget følelsesliv præget af forvirring: Hvad skal min rolle være, hvordan kan jeg hjælpe, og hvordan holder jeg til det i længden? For ikke at tale om forholdet til den ramte – kan vores relation holde til den prøvelse vi udsættes for?
Op mod 37% af befolkningen er pårørende til en person med psykisk lidelse. En psykisk lidelse er ikke nødvendigvis en blivende tilstand. Mange oplever bedring i symptomerne eller kommer sig helt – også fra diagnoser som fx skizofreni og bipolare lidelser. Men i forløbet kan der være behov for at vende sin situation og tanker med en professionel for at finde fodfæste i et ukendt terræn, der ofte efterlader den pårørende med flere spørgsmål end svar.

Du må gerne bede om hjælp, også selvom det ikke er dig, der er syg!
Der findes mange former for psykiske lidelser og nogle kan opleves mere invaliderende end andre. Nogle psykiske lidelser er forbundet med mere stigma end andre.Men uanset om du er pårørende til en person med fx angst, depression, spiseforstyrrelse, skizofreni, selvskadende adfærd, ADHD, borderline eller anden psykisk lidelse, så kan man have behov for støttende samtaler.
Vores erfaring er, at pårørende til psykisk lidelse ofte oplever:
• At stå i en ukendt og uoverskuelig situation
• Risiko for isolation, da mange føler sig alene
• At det kan føles vanskeligt at bede om hjælp
• At det er svært at bevare tålmodigheden
• At det er vanskeligt at bevare et håb om bedring
• At det i længden bliver en belastning at agere på vegne af den ramte i systemet
• At det kan føles umuligt at fastholde sit eget liv, når den ramte fylder så meget
• Følelsen af at skulle stå til rådighed 24 timer i døgnet
• At være i et evigt alarmberedskab og måske ligefrem vente et ubehageligt opkald
• At føle vrede og frustration over den ramte og behandlingssystemet
• Dårlig samvittighed og følelsen af ikke at slå til
• At føle sig omringet at tabuer og misforståelser pga. manglende viden i dine omgivelser
Zarah kan hjælpe dig, hvis du kan genkende en eller flere af ovenstående oplevelser som pårørende.
Vi har på vores blog skrevet et indlæg om de gode podcast, der findes om at være pårørende til et menneske berørt at psykisk lidelse. Det kan du læse her.
.