Demens er en sygdom, som særligt rammer de pårørende.
Stille ser man sin elskede forsvinde, og det kan opleves ubærligt, at skulle tage stilling til, om man vil kunne tage hånd om sin ægtefælle i hjemmet, eller om en plejehjemsplads skal være næste skridt. Det kan føles hjerteskærende, at blive ene bærer af den fælles historie, og man frygter den dag ens elskede ikke husker én eller børnene længere.

Det er ligeledes vanskeligt, hvis man er søn eller datter til en demensramt, hvor man pludselig mærker, at de hidtil kendte roller er blevet ombyttet. Du skal nu tage beslutninger på vegne af din forælder, og dette kan opleves meget grænseoverskridende.

Oplevelse som at se sin partner eller forælder forsvinde stille ind i demensen, er psykisk belastende, og opgaverne det efterlader én kan føles helt uoverskuelige. Det er ikke uden grund, at man som pårørende er i risiko for at udvikle symptomer på stress, angst eller nedsænket stemningsleje, som følge af den psykiske belastning. Pårørende kan have tendens til at glemme, at eget liv skal leves selv med sygdommen tæt inde på livet.

Samtaler med en psykolog kan hjælpe dig til finde ud af at leve livet på trods, og til at finde ud af, hvordan du får det bedste ud af den tid, du har tilbage med din kære.

Lidt om demensformer

Der findes forskellige demensformer, hvilket kan have stor betydning for oplevelsen af at være pårørende. Herunder har vi skrevet lidt om de mest almindelige demensformer. Uanset hvilken type demens din nære er ramt af, kan vi hjælpe dig hos Pårørendepsykologerne.

Alzheimers demens

Alzheimers demens rammer over halvdelen af alle, der diagnosticeres med demens. Pårørende vil særligt mærke forandringer hos sin kære i form af, at det kan være vanskeligt at finde vej, at hukommelsen påvirkes således, at den ramte virker mere glemsom, at den ramte kan have vanskeligt ved at finde ordene, særligt navneord og sidenhen ses mere udtalte sproglige vanskeligheder. Pårørende kan endvidere opleve, at det bliver vanskeligt for den ramte at forstå komplekse sanseindtryk, hvilket udtrykkes ved, at man ikke ved, hvad ting skal bruges til, samt at de kan have vanskeligt ved at genkende ansigter.

Pårørende vil opleve, at den ramtes personlighed er relativt intakt, og at gode relationer kan opretholdes langt hen i sygdomsforløbet.

Vaskulær demens

Omkring 25% får typen vaskulær demens efter mange små hjerneskader grundet iltmangel eller småblødninger, som kan opstå forskellige steder i  hjernen. Pårørende vil typisk opleve symptomer hos den ramte, så som sprog-, føle- og synsforstyrrelser, kraftnedsættelse i kroppen, hukommelsesproblemer, et langsommere forarbejdningstempo, koncentrationsbesvær, nedsat initiativ, svigtende dømmekraft og overblik, samt at den ramte kan have vanskeligheder med at regulere sine følelsesudtryk, fx gråd. Ligeledes er det almindeligt med depression.

Frontotemporal demens

Frontotemporal demens er en sjælden demenssygdom, som rammer omkring 3-5% af alle der diagnosticeres med demens. Denne type har ofte store konsekvenser for pårørende i den forstand, at mange der rammes, får så store personlighedsforandringer, at det opleves, som om de er blevet en fremmed person. Hos de personer som især rammes af forstyrrelser i adfærd og personlighed, oplever de pårørende særligt, at den ramte mister interesse for ting, mister relationer, de har svært ved at sætte sig i andres sted. Det kan opleves som om, de er ligeglade med deres nære pårørende. Derudover oplever pårørende typisk, at den ramte har svært ved at koncentrere sig, har vanskeligheder med at overskue og planlægge, er præget af impulsstyret adfærd uden filter, og har tvangsprægede handlinger. Det er ikke uden grund, at pårørende (og plejepersonale) har svært ved at håndtere personer ramt af denne form for demens.

Læs mere om andre demensformer på Videnscenter For Demens eller kontakt os.

Mia er uddannet klinisk psykolog med speciale i neuropsykologi fra Københavns Universitet.

Ud over praksissen hos Pårørendepsykologerne arbejder Mia som neuropsykolog på Bispebjerg Hospital, Neurologisk Afdeling.

Mia har indhentet sin terapeutiske erfaring bl.a. gennem frivilligt arbejde som psykologisk rådgiver hos Livslinien og som neuropsykolog på Lions Kollegiet, Center for Erhvervet Hjerneskade.

Zarah er uddannet klinisk psykolog fra Københavns Universitet med speciale i socialpsykologi.

Ud over praksissen hos Pårørendepsykologerne arbejder Zarah som klinisk psykolog i en privat almenpsykologisk praksis i Herlev.

Zarah har indhentet sin terapeutiske erfaring bl.a. gennem arbejde for Kræftens Bekæmpelse, Region H Traumecenter og som frivillig rådgiver i Psykologisk Korttidsrådgivning på Nørrebro.

Ind i mellem sætter vi kaffe over, og tager imod dem, der har lyst til at kigge forbi og hilse på.

Hvis du er du nysgerrig på, hvem vi er, og om vi kan hjælpe dig, så er ”Kaffemik” en mulighed for at se hvor vi bor, møde os ansigt til ansigt, og mærke om vi er psykologer for dig.

Uanset om du har interesse i Pårørendepsykologerne som privat person, eller fagperson, er du velkommen til “Kaffemik”.

Grundet sommerferie bliver næste kaffemik hos Pårørendepsykologerne medio august. Dato følger snarest.

Ideen bag Pårørendepsykologerne opstod på baggrund af vores undersøgelse inden for pårørendeområdet i samarbejde med Lions Kollegiet, Center for Erhvervet Hjerneskade. Vi undersøgte pårørendes livssituation i behandlingssystemet for hjerneskadede. Vi erfarede, at der var behov for et sted, der specialiserede sig i den særlige situation, man som pårørende står i, som den sekundære i behandlingssystemet. Vi fandt, at dét at være sekundært ramt ikke betyder, at man bliver skånet for de primære problemstillinger – tværtimod. Derfor besluttede vi at åbne en praksis, hvor den pårørende er personen opmærksomheden rettes mod. Et sted, hvor det handler om, hvad der sker i os, når man har en rolle som pårørende, man aldrig har bedt om. Og om at leve livet og trives på trods.

På vores workshop tager vi vigtige psykologiske emner op for pårørende, og giver stof til eftertanke. En workshop varer to timer, og du vil gå herfra med konkrete bud på handlemuligheder og nye perspektiver. Det handler om hjælp til selvhjælp og refleksion over dine vante handle- og tankebaner. Du kan vælge at deltage aktivt, når der er lagt op til refleksion i løbet af workshoppen, men det er også i orden kun at lytte. Du kan deltage, uanset hvem du er pårørende til.

Kommende workshops

15. september kl. 17.30-19.30 – Pårørendeomsorg – læs mere her

Hvis du vil tilmeldes en workshop, skal du kontakte os via telefon eller sende os en mail på kontakt@forslinghost.dk.

Vores kursus er et terapeutisk tilbud til pårørende til personer med hjerneskade. Her arbejder vi med at give dig som kursist støtte til at finde og styrke psykiske robusthed og dine personlige ressourcer, når følelse af fortvivlelse og håbløshed dominerer. Kurset strækker sig over lørdag og søndag i tidsrummet kl. 9.30 -16.00.

Næste kursus udbydes 15.-16. oktober 2016. Mere information om kurset følger snarest.

Temadagene handler om dig som pårørende. Det er et sammenhængende forløb over tre til fem uger, hvor du deltager aktivt. Her tager vi temaer op, som vi af erfaring ved, ligger pårørende på sinde.

Emnerne for de 5 temadage er:

1. ”Den gode pårørende” – ansvarsfølelsen og håbet.
2. Tabet – hvad blev tabt ved hjerneskaden, og hvad er tilbage
3. Kampen med systemet – når de praktiske opgaver tager over
4. Hverdagen – hvilke udfordringer er der i dag, og hvordan håndteres de
5. Egenomsorgen – hvordan passer du på sig selv, så du kan passe på andre

Formålet med temadagene er, at deltagerne bl.a. får mulighed for:

• at modvirke følelsen af at stå alene
• at lytte til og blive forstået af andre i lignende situation
• at få psykologfaglig viden om de forskellige områder
• at få nye perspektiver på egne reaktionsmønstre
• at få sat ord på de vanskelige følelser og tanker der kan fylde meget
• at skabe et forum uden social berøringsangst

Praktisk information:

Medio 2016: Nyt kursusforløb forberedes.

Der plads til 6 deltagere i hvert udbudt forløb, som gennemføres ved minimum 3 tilmeldte. Tilmeld dig her og noter hvilket temaforløb du vil tilmeldes.

Den første samtale

Den første samtale tager udgangspunkt i dér, hvor du er i dit liv. Vi kommer til at tale om, hvorfor og hvordan du er blevet pårørende eller efterladt, og hvad det betyder for dig. Efter samtalen kan du beslutte om det føles rigtigt for dig at gå i terapi.

Det kan være vanskeligt på forhånd at vurdere, hvor mange samtaler du har behov for – det er meget individuelt – nogle har brug for få, og andre har behov for et længere forløb. Vi vil i fællesskab finde ud af, hvad der vil fungere bedst for dig.

Terapi er gavneligt for dig, hvis du eksempelvis oplever:

• Et stort og vedvarende savn efter tiden før hændelsen, der gjorde dig til pårørende
• Grublerier over det, du føler, du har mistet
• At hverdagen omkring vedkommende du er pårørende til fylder det hele både praktisk og mentalt
• At der ikke er plads eller tid til egne behov
• En følelse af meningsløshed
• Besvær med at opretholde en normal hverdag
• At du undgår følelser, der relaterer sig til hændelsen eller sygdommen
• At du isolerer dig, eller trækker dig fra sociale sammenhænge